Forside
Værktøjskasse2008
Mål og handlingsplaner
Rekruttering og udvælgelse
Familieliv - arbejdsliv
Undersøgelser
Lederudvikling
Nøglepersoner
Forretningsstrategier
Gode råd til kvinder, der vil være ledere
Ledelsens ABC
Rekruttering



Værktøjskasse for flere kvinder i ledelse
Når man taler om flere kvinder i ledelse hører vi ofte denne indvending: ”Jamen er det virksomheden der skal gøre noget?, Er det ikke kvinderne selv, der skal gøre mere for at komme i betragtning til lederstillinger? Vil kvinderne overhovedet være ledere? Man kan jo ikke tvinge dem!”.

Når vi udarbejder en værktøjskasse om kvinder i ledelse, er det fordi vi mener, at virksomheden kan gøre noget, og at der er redskaber og metoder, som er udviklet og afprøvet i Danmark og i andre lande og som virker efter hensigten, og at vi faktisk har dokumenteret at kvinder gerne vil ledelse.

Vi præsenterer i denne værktøjskasse metoder, som kan anvendes når virksomheden ønsker at øge antallet af kvindelige ledere antalsmæssigt, og når virksomheden ønsker at være en mere inkluderende organisation, en organisation, der signalerer mangfoldighed og fordomsfrihed med fokus på opgaven og ikke på medarbejderens eller lederens køn.

Når det er sagt, kommer man som virksomhed ikke langt uden kvinder, der kan og vil gøre karriere. Vores erfaring er, at de faktisk findes i de fleste virksomheder allerede, og at de bare skal have et lille skub. Når kvinder først er blevet ledere, så vil de slet ikke holde op igen, ledelse er at have med mennesker at gøre, noget der altid har interesseret mange kvinder.

Formålet med værktøjskassen er at udarbejde nogle konkrete anvisninger på, hvordan virksomhederne kan arbejde for at styrke mulighederne for flere kvindelige ledere i virksomheden. De omtalte redskaber og metoder er velafprøvede metoder anvendt i forskellige danske og udenlandske virksomheder. Vi har suppleret med en række gode råd til de kvinder, der ønsker at blive ledere.

Værktøjskassen henvender sig til liniechefer, HR-chefer og HR-medarbejdere.


Temasektion om kvinder i ledelse