Når far bliver hjemmeMed den fleksible barselsorlov har du mange muligheder for at sammensætte en orlov, der passer til din familie.
Som far har du ret til to ugers barselsorlov med dagpenge inden for 14 uger efter fødslen. Senere kan du dele 32 ugers orlov med moderen.
I alt kan I holde 52 ugers orlov med dagpenge – et helt år.
Moderen har ret til fire ugers orlov med dagpenge før fødslen og 14 uger umiddelbart efter fødslen. Derefter kan I fordele de følgende 32 uger.
Skræddersyet orlovOBS - USIKKERHED OM REGLERNE, LÆS HER OM DOM AFSAGT AF ØSTRE LANDSRETDu skal underrette din arbejdsgiver seneste 8 uger efter fødsel om hvor stor en del af de 32 uger som du ønsker at holde. De 14 dage som du kan holde i forlængelse af fødslen skal arbejdsgiveren orienteres om senest 4 uger før.
Du kan genoptage dit arbejde delvist under barselsorloven.
I kan dele ugerne, så den ene holder orlov tre dage og den anden to dage. Eller moren kan gå hjemme om formiddagen og faren kommer hjem og afløser om eftermiddagen. Dermed bevarer I en tæt tilknytning til arbejdspladsen.
Du kan tage forskud på de 32 ugers orlov, selv om barnet endnu ikke er fyldt 14 uger. Du kan også vælge at holde orlov samtidig med moderen.
Du kan også vælge at gemme noget af orloven til barnet bliver ældre. Orloven skal bare være afholdt inden barnet fylder 9 år.
Økonomien under orlovOm du kan få løn under barsel afhænger af din overenskomst eller din arbejdsgiver, men alle har ret til dagpenge såfremt beskæftigelseskravet er opfyldt. Er du i tvivl så spørg i din kommune.
Hvis du er studerende eller arbejdsløs gælder der særlige regler. Spørg på dit uddannelsessted eller hos kommunen.
Du skal kontakte din kommune, hvis du har spørgsmål om administrationen af reglerne for barselsorlov.
Du kan finde mere information hos Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender på
www.minff.dk