Forsøget med mentorordning på de merkantile erhvervsuddannelser for unge med anden etnisk baggrund end dansk har til formål at medvirke til at understøtte og fastholde denne gruppe elever i deres uddannelse. Mentorordningen lægger op til, at elever fra samme gruppe, der er kommet godt fra start på grundforløbet eller er godt i gang med deres hovedforløb, skal fungere som rollemodeller for de unge, som er i fare for at falde fra. Der er således tale om en ung-til-ung vejledning på grundforløbet målrettet frafaldstruede unge fra indvandrer-/efterkommergruppen.

Der deltager 12 handelsskoler i forsøget, som løber over perioden 2005-2007. Der er afsat 0,5 mio. kr. pr. år i den 3-årige forsøgsperiode. Erfaringer fra forsøget opsamles af én af de deltagende skoler, og der udarbejdes en rapport med eksempler på best practice, når forsøget slutter med udgangen af 2007.

Af foreløbige erfaringer kan nævnes følgende:

• En skole lader elever, der er godt i gang med grundforløbet være mentorer for nye elever. Alle-rede dagen efter at de nye elever er startet på skolen introduceres de unge mentorer. Mentorerne gennemfører ’klassens-timer’ med de nye elever, hvor emner som f.eks. mobning og klike-dannelse diskuteres. For at gøre mentorerne synlige, har skolen købt T-shirts med tryk på ryg-gen til mentorerne. Skolen pointerer, at det er vigtigt at uddanne mentorerne, så de er klædt på til opgaven. Mentorerne får diplom for gennemført kursus og mentorforløb.



• En anden skole lader interesserede elever søge skriftligt om at få lov til at fungere som mentor. Mentorerne skal gennemføre et kursusforløb. Mentorerne har valgt at lade sig fotografere, således at der rundt omkring på skolen er ophængt plakater med billeder, så de nye elever kan genkende dem og tage kontakt. Støtten af mentees kan bestå i en sms eller opringning hver morgen, for at sikre fremmøde eller inddragelse i forskellige netværk, hvor mentees evt. kan få gode råd i forhold til løsning af og aflevering af forskellige opgaver eller praktikpladssøgning.



• Erfaringer har vist, at det kan være svært at få mentees til selv at henvende sig til mentorerne. I mange tilfælde skal en kontaktlærer eller tovholder på projektet medvirke ved matchning og etablering af kontakten mellem mentor og mentee.



• For at undgå at eleverne skal opleve at mentor og mentee repræsenterer a- og b-holdet på sko-len, har nogle skoler valgt at give både mentorer og mentees diplom for indsatsen. Mentees kan belønnes for at have indgået aftalen med en mentor og arbejdet målrettet med sig selv og dermed udviklet sine personlige og måske også faglige kompetencer.



• Nogle skoler har rekrutteret mentorer fra hovedforløbet efter aftale med praktikstedet eller kontaktet udlærte unge, som samtidig kunne fungere som rollemodeller. Nogle har anvendt mentorer fra hhx-klasser eller elever fra KVU. Elever, der selv har haft problemer med fremmøde og ikke altid har været mønsterelever, er tit gode til at arbejde med mentoropgaven. Det kan ligefrem have en dobbelteffekt, så både mentor og mentee fastholdes i uddannelsesforløbet.