 |
 |
 |
|
 |
|
| tjek: Hvorfor skal jeg ligestillingsvurdere ressourcefordelingen? |
|
Idéen med ligestillingsvurderinger af ressourcefordelingen er at skabe en højere grad af træfsikkerhed og kvalitet i ressourceforbruget og i ligestillingsarbejdet, fordi man får kortlagt, hvordan ressourcerne fordeles til kvinder og mænd. Utilsigtede ligestillingsmæssige konsekvenser kan undgås samtidig med, at budgetterne kan blive et mere præcist styringsinstrument.
En ligestillingsvurdering af ressourcefordelingen kan bruges til at tjekke, om ressourcefordelingen er i overensstemmelse med hensigten med den planlagte politik. Der er også vigtigt at vide, om der er tale om et projekt af en vis varig-hed, eller om en tilskudsordning/ fast bevilling. |
|
Læs eksempel >
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
| tjek: Hvornår skal jeg ligestillingsvurdere ressourcefordelingen? |
|
Det er to oplagte tidspunkter at foretage en ligestillingsvurdering af ressourcefordelingen på: I forbindelse med udmøntning af puljer, rammelovgivning og gennemførsel af initiativer, og når der skal gennemføres nye lovgivning, herunder ændringer af eksisterende lovgivning.
Det er vigtigt at understrege, at ligestillingsvurderinger af ressourcefordelingen kan foretages såvel før som efter, aktiviteten er gennemført, forudsat at man indsamler de rette data. Fordelen ved at foretage en analyse af den forventede ressourcefordeling, dvs. før aktiviteten gennemføres, er, at man på den måde kan indarbejde resultaterne i aktiviteten, så utilsigtede ligestillingsmæssige konsekvenser undgås. Fordelene ved en bagudrettet analyse er, at man kender alle de ligestillingsmæssige konsekvenser og dermed får resultater, der i højere grad kan bruges fremover.
Hvis man vil foretage ligestillingsvurderingen, før aktiviteten gennemføres, er det vigtigt at denne foretages relativt tidligt i den lovforberedende del af processen. |
|
Læs eksempel >
Læs eksempel >
|
|
|
|
|
| tjek: Skal jeg altid ligestillingsvurdere ressourcefordelingen? |
|
| Det er altid vigtigt at holde fokus og prioritere sin tid. Det er ikke sikkert, at det giver lige stor gevinst at ligestillingsvurdere ressourcefordelingen for alle aktiviteter eller alle budgetposter. Men det er altid en god idé at anlægge et kønsperspektiv for at vurdere, om det kunne være interessant at foretage en egentlig ligestillingsvurdering. Ofte vil det nemlig være sådan, at man ikke tror, at køn spiller nogen rolle i den givne aktivitet, men ved nærmere eftersyn kan det meget vel vise sig at være tilfældet. Man kan derfor målrette indsatsen mere præcist og derfor få en mere optimal fordeling af ressourcerne blandt borgerne. |
|
Læs eksempel >
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| tjek: Hvad er formålet med og hvad betyder formålet for målgruppen? |
|
Det er vigtigt, at man allerede fra starten er klar over, hvad formålet med aktiviteten er, ligesom man skal skabe sig et overblik over de potentielle konsekvenser for mænd, kvinder, piger og drenge, den ønskede målgruppe samt aktivitetens karakter.
Særligt aktivitetens karakter har store konsekvenser for, hvordan ligestillingsvurderingen skal foretages. Er der således tale om en generel ordning (fx støtte til musikskoler) eller en mere specifik ordning (fx støtte til kunstnere). Der er også vigtigt at vide, om der er tale om et projekt af en begrænset varighed, eller om en tilskudsordning/ fast bevilling. |
|
Læs eksempel >
|
|
|
|
|
| tjek: Hvilke utilsigtede ligestillingsmæssige konsekvenser kunne der være af aktiviteten? |
|
| Det er vigtigt at få beskrevet de ligestillingsmæssige konsekvenser, der kan være. Det gælder både de åbenlyse (fx oprettelsen af et førlederkursus med fokus på kvindelige ledere) og de afledte (fx en forhøjelse af fradraget til enlige forsørgere vil gavne de mandlige enlige forsørgere mere end de kvindelige, pga. deres gennemsnitsløn). Det er ikke altid let at finde de afledte ligestillingsmæssige konsekvenser. Men ser man først på de områder, som aktiviteten påvirker, og derefter på, hvilke ligestillingsmæssige problemer, der normalt er på de områder, vil det ofte lette beskrivelsen af dem. (Hvis man fx skal lave et tillæg til pensionslovgivningen på elitesportsområdet, kan man kigge på problemstillinger, der traditionelt knytter sig til forholdet mellem pension og ligestilling mellem kvinder og mænd). |
|
Læs eksempel >
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| tjek: Hvem er målgruppen for aktiviteten? |
|
Det er vigtigt, at man allerede ved aktivitetens start er klar over, hvilken målgruppe man har med at gøre, og hvordan kønsfordelingen er i denne. I forlængelse heraf kan det være vigtigt at vide, om der er signifikant køns forskel i målgruppen (socioøkonomisk status, helbred, indkomst mm.)..
For aktiviteter, der omfatter undersøgelser, analyser og forskningsprojekter, er det centralt, at målgruppen er repræsentativ, således at man kan bedømme effekterne fordelt på køn. |
|
Læs eksempel >
|
|
|
|
|
| tjek: Omhandler aktiviteten et generelt og alment emne med en bred målgruppe? |
|
| Overvej, om der med aktiviteten er defineret en målgruppe herunder drenge og piger og/eller kvinder og mænd. Det vil ofte ikke være tilfældet. Selvom det ikke er intentionen, er der risiko for, at der ved fravær af køn i overvejelserne om målgruppen ikke bliver taget højde for eventuelle forskelle i behov og adfærd. |
|
Læs eksempel >
Læs eksempel >
|
|
|
|
|
| tjek: Omhandler aktiviteten og/eller tildelingen af ressourcer (pulje eller andet) specifikt køn og ligestilling? |
|
| Hvis der er tale om midler afsat specifikt til aktiviteter, der omfatter køn og ligestilling, kan det være relevant at undersøge, om der reelt er taget højde for begge køn. Ofte vil kvinder være målgruppe for ligestillingsaktiviteter, og selvom det ikke er intentionen, sker det, at ligestillingsaspekter for mænd overses. |
|
Læs eksempel >
|
|
|
|
|
| tjek: Har aktiviteten langsigtede ligestillingsmæssige konsekvenser? |
|
| Hvis aktiviteten er af mere strukturel grad og rækker fremad, kan det være utilstrækkeligt alene at basere vurderingen på aktuelle og historiske data. Det kan være nødvendigt at inddrage prognoser og fremskrivninger o.lign., ligesom der kan være behov for at opstille modeller for, hvilke variable der forventes at blive påvirket af aktiviteten, herunder ligestillingen. |
|
Læs eksempel >
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| tjek: Hvilken slags aktivitet er der tale om? |
|
Aktivitetens karakter er vigtig for, hvordan der skal ses på ligestillingsvurderingen. For generelle tilskudsordninger til fx organisationer, udland m.fl. og driftsbevillinger til myndighedsopgaver, sagsbehandling o.lign. kan en kønsfordelt ressourceallokering på målgruppen være vanskelig at fastlægge, ligesom den kan være uinteressant ligestillingsmæssigt (fx administration til EU's eksportstøtteordninger). For aktiviteter af denne karakter er det vigtigt at fokusere på, hvem der er målgruppe for aktiviteterne, og hvis den kan identificeres, om aktiviteten har betydning ligestillingsmæssigt.
Er der derimod tale om borgerrettede aktivitetstilbud, sociale ydelser eller lign. er målgruppen veldefineret, hvilket gør det relevant at undersøge aktivitetens modtagergruppe, herunder om den svarer til befolkningssammensætningen, og hvis ikke, hvad det skyldes. |
|
Læs eksempel >
Læs eksempel >
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| tjek: Er alt tilgængeligt materiale om aktiviteten indsamlet? Findes der eventuelt en fagekspert, der kan konsulteres? |
|
Det er vigtig på forhånd at have den nødvendige information om aktivitetens gennemførelse eller i hvert fald at vide, hvem der kan kontaktes for at få denne. På den måde vil man ikke overse vigtige detaljer vedrørende aktiviteten.
Der findes mere information i værktøjet "Data og Statistik" her på hjemmesiden. |
|
|
|
|
|
|
| tjek: Findes der konkrete oplysninger om de tildelte midler til aktiviteten? |
|
| For at kunne gennemføre en ligestillingsvurdering af ressourcefordelingen er det nødvendigt at have en oversigt over omfanget af de tildelte midler. Løber bevillingen fx over en længere årrække kan det være relevant at vide, hvor mange midler der er afsat til aktiviteten pr. år, og om beløbsstørrelsen har svinget. Jo mere konkrete oplysninger om ressourcetildelingen, der foreligger, des mere dækkende bliver ligestillingsvurdering. |
|
Læs eksempel >
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| tjek: Hvordan gribes en ligestillingsvurdering af ressourcefordelingen konkret an? |
|
Man skal altid tilpasse analysen til det konkrete område, man har valgt at se på. Nedenstående spørgsmål skal ses som overordnede og vejledende som en ramme for analysen.
A) Input: Hvor mange penge er der eller vil der blive afsat til den specifikke aktivitet? Hvordan er fordelingen af kvinder og mænd blandt den faktiske eller potentielle målgruppe for aktiviteten?
B) Aktiviteter: Hvilken aktivitet er udført eller skal udføres? Efterspørges denne aktivitet af både kvinder og mænd, eller er der tale om en aktivitet, som hovedsageligt er eller vil blive målrettet det ene køn?
C) Output: Hvilke faktiske konsekvenser har den udbudte aktivitet i praksis, eller hvilke konsekvenser forventes der at være? Er fordelingen af ydelserne som forventet i forhold til fordelingen af kvinder og mænd blandt målgruppen? Er aktiviteten rettet mod både kvinder og mænd?
D) Effekter: Havde aktiviteten den ønskede effekt, og blev ligestillingen fremmet? Hvad er succeskriterierne for aktiviteten? |
|
Læs eksempel >
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| tjek: Hvordan skal du arbejde med data i forbindelse med ligestillingsvurderinger af ressourcer? |
|
Sådan kan du arbejde med data, når du skal ligestillingsvurdere ressourcefordelingen.
Arbejdet med at ligestillingsvurdere ressourcefordelingen kan overordnet set foregå på to måder. Dels kan man anlægge en kønsvinkel, når man arbejder med at planlægge en ny aktivitet, dels kan man anlægge kønsvinklen, når man skal analysere en allerede vedtaget bevilling eller lign. og dermed ligestillingsvurdere en forestående eller allerede foretaget ressourcefordeling. |
|
Læs eksempel >
|
|
 |
|
|
Inddragelse af køn under planlægning af nye aktiviteter
Allerede i planlægningsfasen er det vigtigt at indhente data, der kan belyse kønsspecifikke behov, samt at vurdere hvordan piger og drenge og/eller kvinder og mænd bliver berørt at konsekvenserne af de nye aktiviteter. Dermed er det muligt at medtage en ligestillingsmæssig vurdering fra start og tage denne vurdering med i sine planlægningsmæssige overvejelser om, hvordan ressourcerne skal fordeles.
Jo tidligere i processen overvejelser om køn bliver inddraget, jo større er chancerne for succes med at målrette indsatsen og optimere ressourcefordelingen. |
|
|
|
|
|
|
Inddragelse af køn i en vurdering af en allerede vedtaget aktivitet
Inddrager man kønsapektet i analysen af en allerede vedtaget aktivitet, skal man indhente data for den faktiske ressourceallokering, herunder af fordelingen af kvinder og mænd og /eller piger og drenge. Med afsæt i ressourceallokeringen og undersøgelser af aktivitetens effekt bliver det muligt at vurdere, hvilken betydning den pågældende aktivitet har haft for kvinder og mænd og/eller piger og drenge. |
|
|
|
|
|
|
Uanset om der er tale om en planlægningsfase eller en evalueringsfase kan følgende tilgang til dataarbejdet være nyttig:- Skab overblik over tilgængeligt datamateriale og anvend om nødvendigt approksimative data.
- Hvad viser tallene - absolut og relativt i forhold til relevante sammenligningsgrundlag, herunder f.eks. målgruppen, ansøgningsfeltet og lign.?
- Hvad er baggrunden for det billede, tallene viser - er der forskningsresultater, der kan inddrages?
Der findes flere tjeklistespørgsmål i værktøjet om "Data og Statistik" her på hjemmesiden. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
