Lov

Hvad er ligestillingsvurdering af lovforslag?

Efter ligestillingslovens § 4 skal offentlige myndigheder indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Ligestillingsvurdering af lovforslag er en vurdering af, om et lovforslag kan have forskellige konsekvenser for den kvindelige og den mandlige befolkning eller dele af disse grupper, samt en vurdering af, hvad dette betyder for ligestillingen mellem kvinder og mænd.

Denne type konsekvensvurdering kan ligeledes benyttes ved udarbejdelse af bekendtgørelser eller andre typer bestemmelser.

Hvordan ligestillingsvurderes det konkrete lovforslag:

tjek: Hvorfor skal jeg ligestillingsvurdere?

Mange lovforslag er relevante at ligestillingsvurdere. Som udgangspunkt er lovgivningen kønsneutral. Det er imidlertid ikke det samme, som at virkningerne af en lovgivning ikke kan få større betydning for det ene køn frem for det andet. Derfor skal man være bevidst om kønsaspektet fra starten, og oplysninger om konsekvenserne af loven bør indgå i beslutningsprocessen. Kun på den måde er det muligt at have et billede af, hvordan et lovforslag vil påvirke borgerne. I Finansministeriets vejledning af maj 2005 om konsekvensanalyser indgår en vejledning om ligestillingsvurdering af lovforslag. Samtidig fremgår det, at væsentlige konsekvenser skal beskrives i lovbemærkningerne. For alle lovforslag er det relevant at vurdere hvilke grupper, der vil blive berørt af lovforslaget og på hvilken måde. Lovforslagets konsekvenser for levevilkårene for grupper af mennesker m.h.t. f.eks. økonomi, sundhed, arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse osv. kan meget vel være forskellige for kvinder og mænd. Det kræver viden om mænds og kvinders vilkår og situation på det område, som loven handler om.

tjek: Hvornår skal jeg ligestillingsvurdere?

Foretag en relevanstest. I princippet kan man ligestillingsvurdere alle forslag. Men foretag en indledende ”relevanstest”, før du kaster dig over ligestillingsvurderingen. Første fase i arbejdet er at undersøge, om der overhovedet er relevante kønsaspekter af det nye lovforslag. I denne fase er grundlæggende data og statistik afgørende. Men det er mindst ligeså afgørende at stille sig selv de rigtige spørgsmål: Hvem er målgruppen for lovforslaget, og kommer lovforslaget til at påvirke hverdagen for en del/dele af befolkningen? Er der forskel på kvinder og mænds vilkår og tilværelse på dette område, og hvordan gør det sig gældende (er der forskellige rettigheder, normer, deltagelse mv.)? Hvis svaret på et af spørgsmålene er ”ja”, så er der brug for en ligestillingsvurdering. I de følgende tjekspørgsmål og gode råd kan du få hjælp til at foretage en ligestillingsvurdering af et lovforslag.		Læs eksempel >

tjek: Hvordan fordeler målgruppen sig på kvinder og mænd?

Har du de relevante kønsopdelte data og statistikker til rådighed til at kunne ligestillingsvurdere lovforslaget?

Sørg for at have kønsopdelte data og statistikker til rådighed. Med data og statistikker og dermed kendsgerninger og viden sikrer du, at ligestillingsvurderingen baseres på facts og ikke formodninger. For at få kendskab til ligestillingsaspektet i dit fagområde, og dermed blive i stand til at foretage en ligestillingsvurdering, må du vide, hvordan kvinder og mænd fordeler sig indenfor den befolkningsgruppe, dit lovforslag berører. Data og statistik kan søges i diverse statistikbanker og institutioner, ligesom det er muligt selv at genere data og statistik. Er det ikke muligt at tilvejebringe de relevante data, søg da f.eks. i de andre nordiske lande for at få et praj om, hvordan området ser ud i de lande, Danmark plejer at sammenligne sig med. Kønsopdelte data og statistikker kan blandt andet findes på følgende steder: Kønsopdelte data findes i Danmarks Statistik. Danmarks Statistik råder over en stor mængde persondata, hvoraf langt hovedparten er opdelt på køn. Danmarks Statistiks databank www.statistikbanken.dk er en vigtig vej til gratis, nem og hurtig adgang til statistik. Derudover er det muligt mod betaling at få fremstillet statistik, som er skræddersyet de aktuelle behov Ligestillingsafdelingen har i samarbejde med Danmarks Statistik oprettet en ny hjemmeside med en række af de væsentligste statistikker om kvinder og mænd. Oplysningerne er samlet i en lettilgængelig database, som løbende bliver opdateret. Blandt de overordnede temaer på hjemmesiden er befolkning, sundhed, arbejds- og familieliv, kriminalitet og ledelse www.dst.dk/ligestilling. I Finansministeriet arbejdes med "lovmodeller" som består af to grundelementer: Et datagrundlag og en lov omsat til edb-sprog. Med lovmodellen udarbejdes via Danmarks Statistik en stikprøveundersøgelse med typisk 179.000 personer, som indeholder en lang række oplysninger om hver enkelt person. Personerne optræder anonymt i den såkaldte modelbefolkning, idet CPR-numre og adresseoplysninger er fjernet. Mange af oplysningerne er kønsopdelte men bemærk, at lovmodellens data og modeller som udgangspunkt ikke er offentligt tilgængelige, men kun kan anvendes af ministerierne. Det kræver ekspertise at anvende programmerne, og det vil derfor ofte være nødvendigt at samarbejde med kolleger, som kan programmere f.eks. SAS. Brug af lovmodellen kan give en pejling på f.eks. sammenhæng mellem køn og boform, køn og indkomstfordeling eller køn og arbejdstidsfordeling. Der findes delmodeller på en række lovgivningsområder, herunder bl.a. skatteområdet, pensionsområdet, boligstøtteområdet og daginstitutionsområdet. Se mere om lovmodellen her. Klik her for at finde flere gode råd om data og statistik.

tjek: Har kvinder og mænd forskellige præferencer, behov, ønsker osv. til det område, lovforslaget vedrører og hvordan ser disse ud?

tjek: Hvilke nye rettigheder/pligter/muligheder får kvinder og/eller mænd med lovforslaget?

tjek: Hvordan vil lovforslaget påvirke kvinders og mænds, pigers og drenges adgang til:

Skole og uddannelse
Arbejdsmarked
Arbejdsløshed
Arbejdsmiljø
Barsel, orlov, børnepasning
Institutionsplads
Karrieremuligheder
Pension
Dagpenge, bistandshjælp, boligtilskud
Skat
Afgifter
Lønninger
Undgå social eksklusion
Fritid
Fritidsaktiviteter
Rekreation
Mulighed for at opfylde forældreforpligtigelser
Deltagelse og indflydelse i demokratiske processer
Bolig
Sundhed
Sikkerhed (vold, kriminalitet, mobning, chikane…)
Mobilitet, transport, trafik
Innovation (teknologi, iværksætteri…)

tjek: Fremmer eller hæmmer forslaget ligestilling af kvinder og mænd, eller har det ingen konsekvenser for ligestilling?

Sådan kan du forholde dig til, om der er ligestillingsmæssige konsekvenser af dit lovforslag. Man skal ved vurderingen være opmærksom på, at en skæv fordeling ikke i sig selv er udtryk for uligestilling, ligesom lige fordeling ikke nødvendigvis er udtryk for ligestilling. At kvinder og mænd fordeler sig ligeligt i dine data er ikke det samme som at kvinder og mænd har reelt samme muligheder inden for området. Definitioner: Ved ligebehandling forstås, at der hverken direkte eller indirekte finder nogen forskelsbehandling sted på grund af køn. Den direkte forskelsbehandling eller mangel på samme er umiddelbart lettere at få øje på end den indirekte, idet det ved direkte forskelsbehandling handler om, at det ene køn forskelsbehandles i forhold til det andet. Definitionen på indirekte forskelsbehandling er, at tilsyneladende neutrale bestemmelser, kriterier eller praksis får en ugunstig virkning for en betydelig større andel af personerne af det ene køn, medmindre den pågældende bestemmelse, kriterium eller praksis er hensigtsmæssig og nødvendig og kan begrundes ved hjælp af objektive faktorer, der ikke vedrører køn. Regeringens ligestillingspolitiske målsætning, som hvert år i marts meldes ud i ligestillingsministerens perspektiv- og handlingsplan, kan altid bruges til at måle ligestilling op imod. På den måde skabes der et udgangspunkt for at vurdere, om der er givet kvinder og mænd lige muligheder inden for et område og/eller om et aktuelt initiativ fremmer ligestilling. Det er her ofte nødvendigt at udvikleat udvikle kompetence i professionelt arbejde med køn og ligestilling og etablere et samarbejde mellem fagfolk på ressortområdet og fagfolk på ligestilling til at vurdere sagen. Læs regeringens ligestillingspolitiske målsætning på ligestillingsministerens hjemmeside. Findes der en særlig vedtaget ligestillingspolitik på dit ressortområde, er det vigtigt også at holde dit resultat op mod denne.

Sådan kan du forholde dig, hvis dit lovforslag har ligestillingsmæssige konsekvenser. Man kan sagtens udarbejde regler, der får betydning for en større andel af mænd end kvinder - eller omvendt - hvis der er objektive grunde til det. Det kan også være, at vurderingen fører frem til, at der er negative ligestillingsmæssige konsekvenser, som ikke kan undgås ud fra proportionalitetshensyn eller andre prioriteringer. Det er vigtigt at beskrive dette internt i notater, der følger lovforslaget.

tjek: Skal de ligestillingsmæssige konsekvenser skrives ind i lovforslaget?

Overvej om bemærkningerne skal skrives ind i lovforslaget. I Statsministeriets cirkulære af 16. september 1998 om bemærkninger til lovforslag mv. beskrives de områder, der skal indgå i bemærkninger til lovforslag. Der findes faste områder, blandt andet økonomiske og administrative konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser og miljømæssige konsekvenser, der skal vurderes. Ligestilling er ikke blandt disse faste områder. Imidlertid fremgår det af cirkulærets § 22, at hvis der er foretaget undersøgelser mv. og vurderinger, som er af betydning for vurderingen af lovforslagets virkninger, bør der redegøres herfor i bemærkningerne. Her kan ministerier således beskrive de ligestillingsmæssige konsekvenser. I overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet bør det, i det omfang der er grund hertil, redegøres for de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget. Har lovforslaget ikke konsekvenser af den nævnte karakter, bør dette fremgå af lovforslagets bemærkninger, hvis der på baggrund af lovforslagets indhold er foretaget en større konsekvensvurdering. Da alle lovforslag gennemgår en relevanstest, betyder det at alle relevante lovforslag gennemgår en ligestillingsvurdering i henhold til § 22 i Statsministeriets cirkulære. Det er således aktuelt at skrive ligestillingsvurderingen ind i bemærkningerne til lovforslaget, hvis der er væsentlige forskelle for kvinder og mænd eller hvis der er foretaget en større konsekvensvurdering. Er det tilfældet vil det kræve en forklaring på, hvilke forhold der medfører, at lovforslaget er udformet som det er. Det afgørende er, at beslutningstagerne i bemærkningerne til lovforslaget kan se om og i så fald hvilke konsekvenser, lovforslaget har for ligestilling af kvinder og mænd. Justitsministeriet vil i relevante tilfælde - i forbindelse med den almindelige lovtekniske gennemgang - være opmærksom på, om retningslinierne i lovkvalitetsvejledningen vedrørende ligestillingsmæssige konsekvenser er overholdt. For at tydeliggøre eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser internt i organisationen skal overvejelser i forbindelse med bemærkninger til lovforslaget også optræde i interne dokumenter, så viden fastholdes i organisationen.

Hvilke generelle overvejelser skal jeg gøre mig vedrørende ligestillingsvurdering af lovforslag:

tjek: Kan du bruge andres erfaringer med ligestillingsvurderinger af lovforslag? – og hvor finder du dem?

Lær af de tidligere gennemførte ligestillingsvurderinger af lovforslag. Der er i flere ministerier foretaget ligestillingsvurderinger af lovforslag. Undersøg om du kan bruge andres erfaringer i dit arbejde. Yderligere kan der i den store eksempelsamling ses inden for hvilke andre ressortområder, der er arbejdet med ligestilling.		Læs eksempel > Læs eksempel > Læs eksempel > Læs eksempel >

tjek: Er vurderingen af de ligestillingsmæssige konsekvenser integreret i de interne retningslinjer for udarbejdelse af lovforslag?

Indarbejd vurderingen af de ligestillingsmæssige konsekvenser i de interne retningslinjer for udarbejdelse af lovforslag. For at sikre at arbejdet med ligestillingsvurderingen er en integreret del af det at udarbejde nye lovforslag, bør det indarbejdes i de almindelige procedurer for lovarbejdet. Procedurerne omkring udarbejdelse af nye lovforslag er forskellige i ministerierne, men oftest findes der procedurer omkring lovtjek/kvalitetskontrol, hvor det vil være naturligt at inddrage ligestillingsvurderingen også, ligesom det vil være det i lovteknikenhederne.		Læs eksempel >

tjek: Hvor findes viden om køn og ligestilling i organisationen?

Sørg for at viden og redskaber indenfor køn og ligestilling ligger i både fagkontoret og i et evt. lovteknikkontor/funktion. Der skal sikres viden om køn og ligestilling i det fagkontor, der udarbejder det pågældende lovforslag. Hermed sikres det, at fagkontorernes dybere kendskab til det pågældende område bruges i en ligestillingsvurdering. Derudover er det vigtigt, at der også i den mere tekniske lovgennemgang inddrages kompetence på køn og ligestilling.

tjek: Samarbejder fagkontorer, lovteknikere og ressourcepersoner på ligestilling når ministeriets liste over nye lovforslag stilles op?

Når ministeriet samler de lovforslag, man vil fremsætte i det kommende år, bør der holdes møder med fagkontorer, lovteknikere og ressourcepersoner på ligestilling, med henblik på at identificere kønsaspekterne. Et sådan møde kan med hjælp fra både det fagspecifikke kendskab på ressortet, det lovtekniske samt det ligestillingsmæssige aspekt belyse hvilke af de kommende lovforslag, det kunne være relevant at ligestillingsvurdere. Det vil være en fordel allerede på dette tidspunkt at have gjort sig nogle overvejelser om, hvilke lovforslag, det ville være relevant at ligestillingsvurdere, for derved at kunne starte arbejdet med vurderingen tidligt i lovforslagets ”levetid”.

tjek: Hvor kan du finde information om nationale og internationale love, direktiver, konventioner osv. der skal overholdes ved udviklingen af nye lovforslag?

Vær opmærksom på, at en række nationale og internationale bestemmelser indeholder krav om ligestilling. Dansk lovgivning. De internationale regler og konventioner om ligebehandling og ligestilling af kønnene er indarbejdet i dansk lovgivning, hvor de to hovedlove er henholdsvis ligebehandlingsloven, der omhandler beskæftigelsesområdet, dvs. forholdet mellem arbejdstagere og givere, samt retten til barselsorlov og særlig beskyttelse mod afskedigelse i denne forbindelse, og ligestillingsloven, der fastsætter regler på området udenfor arbejdsmarkedet. For ligestillingsloven se: www.retsinfo.dk/ For ligebehandlingsloven se: www.retsinfo.dk/ Se www.lige.dk for yderligere relevant dansk lovgivning på ligestillingsområdet. Internationale forpligtelser. FN Der er en række generelle og specifikke bestemmelser i FN’s konvention til bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder (kvindekonventionen eller Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women (CEDAW), der blev vedtaget i 1979 og trådte i kraft i 1981. I maj 2000 gav Folketinget samtykke til en protokol, hvorved der er indført individuel klageadgang for overtrædelse af CEDAW. Link: Text of the Convention EU EF-traktatens artikel 2,3,13,136,137,141 og 251 indeholder beskrivelser af pligten til ligebehandling af kvinder og mænd. I forslaget til den nye forfatningstraktat er ligestilling nævnt som en af de grundlæggende værdier i art. 2. Derudover er der i en række EU direktiver bestemmelser om principperne om ligestilling og ligebehandling. Link: Gender Equality Legislation Se yderligere her for relevante EU direktiver.

tjek: Hvor i lovforslagsprocessen skal ligestillingsvurderingen foregå?

Start arbejdet tidligt i lovprocessen. Jo tidligere ligestillingsvurderingen bliver foretaget, jo bedre er muligheden for at rette lovforslaget til, så det ikke får utilsigtede virkninger for kvinder og mænd. Det kan være ganske vanskeligt at ændre indholdet af lovforslaget, når beslutningsprocessen er langt fremme, og det er derfor vigtigt, at ligestillingsvurderingen er inde i billedet allerede i den helt indledende fase af arbejdet. Hvis det ikke er sket, er det dog aldrig for sent at foretage en ligestillingsvurdering!