Metoder

Kommunikation og kampagner indgår i de fleste guider til kønsmainstreaming.
Blandt de bedste er:
Gender Impact Assesment med en funktionel tjekliste og eksempler på brug af fokusgrupper samt Gender Equality Analysis in Communications.
Siden faseopdeler kommunikationsprocessen og opstiller tjeklister for hver fase.

Gode eksempler

AF-Vestsjælland arbejder systematisk med kommunikation. Kampagnemateriale og beskrivelser af den sammenhæng, de forskellige typer af informationsmateriale indgår i, ligger på hjemmesiden som Eksempler på resultater af mainstreamingstrategien.

Det drejer sig bl.a. om
eksemplariske stillingsannoncer
succeshistorier
gocards

Elektricitetsrådet har også prioriteret gennemresearchede kampagner. Resultaterne fra f.eks.: Gør det el-sikkert ses på hjemmesiden, men den bagvedliggende arbejdsproces er ikke offentliggjort.

Ringsted Kommune udarbejdede som led deres kønsmainstreamingsprojekt følgende:
Ligebehandling i ansættelse - en håndbog med gode råd om stillingsannoncer og ansættelsessamtaler
Ansættelse med omtanke - en folder med gode råd til ansøgere og ansættere
Jobsamtale i Ringsted Kommune - en pjece om ligebehandling ved ansættelsessamtaler
Stillingsopslag. Som du råber får du svar - en pjece om stillingsannoncer

Lyngby-Taarbæk Kommune har opsamlet deres erfaringer med kønsmainstreaming af personalepolitik i guiden abc for jer, der ansætter. Gode råd om annonce – jobsamtale – procedure.
Læs guiden i: ”Lige fra starten. Rapport fra ligestillingsudvalget (Lyngby-Taarbæk Kommune, 2003).

Ved de norske kommunalvalg 1999 og 2003 har en række organisationer i samarbejde med Likestillingssenteret ført kampagner (Kryss en kvinne ved årets valg !) for at få flere kvinder valgt. Beskrivelser af forløb og materiale ligger på hjemmesiden: www.kampanjen.org

Forskning og debat

Kønsforskelle i sprog og kommunikation er et centralt forskningsfelt. De seneste forskningsoversigter konkluderer, at disse forskelle er vanskelige at dokumentere. Men forestillinger om kvinde- og mandesprog er udbredte og spiller en stor rolle i vores kommunikation.

Læs mere:
Louise Urth Olsen: Når de to køn taler. Et overblik. I: En køn strid. Sprog, magt og køn hos tosprogede børn og unge. Red J. Normann Jørgensen. Roskilde Universitetsforlag, 2001.
Inge Lise Pedersen: Sprog og køn. NyS 24/1998.

Den meget komplekse relation mellem køn og kommunikation er belyst i en ph.d. afhandling om ansættelsessamtaler. Dens hovedkonklusion er, at disse samtaler er uhyre vanskelige, fordi køn spiller ind på så mange - også ubevidste – niveauer, at man på begge sider af bordet mister overblikket undervejs.

Læs mere:
Jann Scheuer: Den umulige samtale. Sprog, køn og magt i jobsamtaler. Akademisk Forlag, 1998.

Der er to modsatrettede tendenser i relationen mellem kommunikation og køn. For det første er sproget i stigende grad blevet kønsneutralt. F.eks. tales der som regel om forældre, også når det i virkeligheden drejer sig om mødre. Denne tendens slår igennem mange steder, f.eks. helt ud i design af trafikskilte. For det andet seksualiseres kommunikationen, især reklamer, hvor både kvinder og mænd ofte fremstilles som sexobjekter.


Læs mere:
Karen Margrethe Pedersen: Trafikkens skilte i tid og rum og med og uden køn. I: M/K - mod og kvindehjerte.Festskrift til Mette Kunøe 5. november 2002. Red. Jens Cramer, Ole Togeby og Peter Widell. Modtryk, 2002.

Anette Dina Sørensen: Kønsrepræsentationer og erotisering. Strejftog gennem 40 års reklamebilleder. I: Kvinder, køn & forskning 4/1997.

Ej blot til lyst. Pornografi i et ligestillingsperspektiv. Red.: Sarah Højgaard Cawood og Anette Dina Sørensen. Videnscenter for Ligestilling, 2002.

John Thorup: State of the ads. Livsstilsreklame til 1990ernes unge. I: Tankestreger. Nye medier, andre unge. Red: Kirsten Drotner og Karen Klitgaard Povlsen. Borgen, 1997.

Anne Scott Sørensen: Fokuserede gruppeinterview med unge om reklamer og sundhed. I: Den sunde familie. Den sunde krop. Red.: Beth Elverdam og Anne Scott Sørensen. Munksgård, 2003.

Anne Scott Sørensen: "Det er ik' så ring' endda" - sundhed i reklame og i humaniora. I: Sundhed mellem biologi og kultur - en bog om nye sundhedsbegreber. Red. Anne Scott Sørensen og Christine Dalgård. Gyldendal, 1999.

De nævnte bøger og rapporter kan lånes i KVINFO, hvor man også kan få flere henvisninger, bl.a. til eksperter.