kampagner
eksempler kampagner
litteratur og links kampagner
data
lov
ressourcer
forside > værktøjer > kampagner > eksempler kampagner
Mainstreaming af iværksætter-undervisning.
I Undervisningsministeriet har en ligestillingsvurdering forbedret regeringens muligheder for at nå Glo-baliseringsstrategiens mål om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest iværksættere. Langt størstedelen af iværksættere i Danmark er mænd. Skal antallet af iværksættere øges, er det således nødvendigt at få kvinderne med. Derfor har Undervisningsministeriet integreret et kønsperspektiv i deres fremtidige arbejde med undervisning i entreprenørskab og iværksætteri. Undervisningsministeriet
Sektor:
beskæftigelse, erhverv, undervisning
Værktøj:
kampagner, ressourcer
Geografi:
dansk
læs mere >

Vejledning af unge kontanthjælpsmodtagere
Med projekt ”Kønsblind vejledning” ønskede Projekthuset i Århus at sætte fokus på, hvordan køn spiller ind i deres uddannelses- og erhvervsvejledning af kommunens unge kontanthjælpsmodtagere. En række interviews med husets vejledere viste, at vejledningen langt fra er et kønsneutralt område. Ofte er vejlederne ikke bevidste om, at de rådgiver de unge ud fra bestemte forestillinger om, hvad mænd og kvinder kan. Projekthuset i Århus
Sektor:
beskæftigelse, børn og unge, socialområdet, undervisning
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Mandehjørnet på Løgstør bibliotek
I slutningen af 2004 startede Løgstør Bibliotek et projekt, der skulle få flere mænd i den erhvervsaktive alder til at benytte sig af bibliotekets tilbud. Det resulterede i et særligt Mandehjørne på biblioteket, en foredragsrække med ølsmagning, samt en mini-filial af biblioteket på en af kommunens store virksomheder. Løgstør Bibliotek
Sektor:
kultur og fritid
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Undersøgelse af frivilligt, socialt arbejdes integrationseffekt.
De foreningstilbud, der henvender sig til kvinder med etnisk minoritetsbaggrund fungerer ofte som bindeled mellem kvinderne og samfundet og fremmer dermed integrationen. Tilbuddene til mænd med etnisk minoritetsbaggrund har derimod mere karakter af at være fristeder, hvor mændene mødes om et socialt samvær, spiller kort og ser tv sammen. Forskellen på typen af tilbud, der henvender sig til henholdsvis mænd og kvinder, tyder på, at der samfundsmæssigt er større fokus på kvindernes manglende integration, mens man måske oftere går ud fra, at mændene har en større tilknytning til samfundet. Undersøgelsen peger på, at der en tendens til, at tilbuddene til mændene lukker sig om sig selv, og at dette kan være en barriere i forhold til integrationen. Undersøgelsen er udarbejdet af Socialforskningsinstituttet med støtte fra Socialministeriet.
Sektor:
børn og unge, flygtninge og indvandrere, kultur og fritid, socialområdet
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Undersøgelse af kvinder og mænds CV’er i Jobnet
I løbet af 2004 foretog AF region Ribe en undersøgelse af 200 CV’er i Jobnet. Cv’erne blev valgt ud blandt faggrupper, indenfor hvilke der var stor ledighed i regionen, og fordelte sig på 50% kvinder og 50% mænd. Analysen viste, at der er stor forskel på, hvordan kvinder og mænd beskriver sig selv og deres faglige kompetencer. Den viste en tendens til, at kvinder gør meget ud af den personlige beskrivelse og ofte undervurderer deres faglige kompetencer. Omvendt er mændenes personlige beskrivelse ofte særdeles kortfattet. De arbejdssøgende mænd bruger flere ord på deres faglige kompetencer, men overvurderer i mange tilfælde disse kompetencer. I begge tilfælde risikerer registreringerne i CV-banken at afskære den arbejdssøgende fra at blive matchet med et job, som hun eller han faktisk er i stand til at bestride. Samtidig gør de det sværere for arbejdsgivere og jobformidlere at finde frem til den rette arbejdskraft. Undersøgelsen er udarbejdet af AF Region Ribe
Sektor:
beskæftigelse, personale
Værktøj:
kampagner, data
Geografi:
dansk
læs mere >

FN-resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed
I oktober 2000 vedtog FN’s sikkerhedsråd resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. Resolutionen anbefaler, at flere kvinder deltager i konfliktforebyggelse og fredsprocesser, og tilråder, at man i højere grad tager højde for, at kvinder og piger er en særligt udsat gruppe i væbnede konflikter. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet har i fællesskab foreslået en række initiativer til at styrke resolutionens målsætninger. Det har blandt andet ført til, at Forsvaret forsøger at rekruttere flere kvinder til de udsendte enheder, samt til etableringen af Kvindeministeriet i Afghanistan. Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet
Sektor:
forsvar, personale, internationalt samarbejde og bistand
Værktøj:
kampagner, data, lov
Geografi:
dansk
læs mere >

Speedbusters
I Ejby Kommune var der en signifikant overdødelighed for unge mænd ift. tallene på landsplan, forskellen skyldes et stort antal trafikdræbte. Ejby kommune startede derfor projektet speedbusters, som gik ud på at lave events og uddanne unge ”mentorer” for at gøre unge opmærksomme på problemet. Antallet af trafikulykker med unge involveret er faldet med 36 % i den 4-årige periode projektet har været i gang. Udarbejdet 2001-2005
Sektor:
børn og unge, trafik og transport
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Ligestillingsvurdering af et værdiudviklingsprogram for fødevarer
En ligestillingsvurdering af ressourcefordelingen i et udviklingsprogram for fødevare i Fødevareministeriet i Norge viste utilsigtede kønsmæssige konsekvenser. Ligestillingsvurderingen viste, at mænd dominerede såvel ansøgergruppen som modtagerne af midlerne, på trods af, at der i de berørte sektorer var en nogenlunde lige kønsfordeling. Årsagen viste sig at være at programmet var udformet på en måde, der appellerer mere til mænd end til kvinder.
Sektor:
fødevare
Værktøj:
kampagner, ressourcer
Geografi:
international
læs mere >

Flere mænd i trænings- og aktivitetscentret
I Hundested Kommune opdagede man, at kun kvinder meldte sig til trænings- og aktivitetscentret på ældreområdet. Dels blev det opfattet som en ”dameting” blandt ældre, dels er der flere ældre kvinder end mænd. I den forbindelse oprettede man i Hundested Kommune en mandegruppe, som henvendte sig målrettet til mænd gennem træningsaktiviteter der i større grad interesserer ældre mænd.
Sektor:
socialområdet, sundhed, ældre
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Kønsmainstreaming af institutionens arbejde
Det er en almindelig forestilling, at når man arbejder med køn, handler det om kvinders særlige behov og ligestilling med mænd. Men kønsmainstreaming er et langt bredere begreb, der omfatter begge køn og forholdet imellem dem. Det viser Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsattes omfattende indsats med at kønsmainstreame institutionens arbejde med fx unge og vold, psykologbehandling af voksne, der har været seksuelt misbrugt som børn, hjemløshed og sociale indsatser på prostitutionsområdet.
Sektor:
socialområdet
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Provokerende og prisvindende kampagne
Ligestillingsafdelingen har gennemført en annoncekampagne mod handel med kvinder til prostitution. En af indsatserne var at indrykke annoncer, der tilsyneladende var opfordring til mænd om at besøge prostituerede i de aviser og blade som bringer sådanne annoncer. Men når man læser annoncen skifter den brat og provokerende ordlyd: ”mød den ultrafrækkeste, 21-årige, glatbarberede, blondineskønne, østeuropæiske (angste, desillusionerede, gennembankede, hver dag grædende, tiggende, bønfaldende om at komme hjem til sin mor) storbarmede killing til sanseberigende ungpigesex….”. Kampagnen har vundet flere priser.
Sektor:
flygtninge og indvandrere, socialområdet
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

”Spis mindre fedt” eller ”spis til alle måltider”
Selv om hovedmålet f.eks. er at få folk til at leve sundere og ændre madvaner, nåede Ligestillingsafdelingen længere og mere effektivt gruppen, ved at differentiere budskabet: f.eks. til pigerne ”spring ikke måltider over”, til drengene: ”spis mindre fedt”. Eksemplet er fra Ligestillingsafdelingens ”Køn og Sundhedskampagne”.
Sektor:
børn og unge, fødevare, sundhed
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Grafik og layout som virkemiddel
Sundhedsstyrelsen har gennemført en ”rygestop kampagne” rettet mod folkeskolens ældste klasser. Et led i kampagnen var to små handy guides til at hjælpe med rygestoppet – en til drenge og en til piger. Indholdet i de to guides er ens, men layoutet er forskelligt. I den til pigerne er der overvejende piger på billederne og i omvendt i den til drengene. De to guides er også holdt i forskellige farver.
Sektor:
børn og unge, sundhed, undervisning
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Plads til alle – også mor
Told- og Skattestyrelsen gennemførte en rekrutteringskampagne, da 200 nye medarbejdere skulle ansættes. Man sigtede efter at ansætte kvalificerede medarbejdere, men også på at vise, at der for medarbejderen var tid til andre ting, f.eks. familien. Et af billederne i rekrutteringsmaterialet forestillede en mor i græsset med sin søn. Det blev overvejet, om billedet skulle have været af en far, men det blev besluttet at fremhæve, at Told og Skats personalepolitik netop er sådan, at familie ikke var en hindring for en karriere – heller ikke for en ung kvinde.
Sektor:
beskæftigelse, personale
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Far medvirker til forandring
Vil man fremhæve, at faderen har ret og mulighed for barsel, kan man som i Personalestyrelsens pjece om barsel fremhæve dette gennem valg af eksempler og valg af forsidebillede – hvor en mand optræder.
Sektor:
beskæftigelse, personale
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Tal på sygefravær
Personalestyrelsen (Finansministeriet) har i deres pjece ”Fra fravær til nærvær”, der omhandler sygefravær på statslige arbejdspladser, opgjort sygefraværsstatistikker på mænd og kvinder. Klik på "Data" i menuen i venstre spalte for redskaber til at indhente relevante data og statistikker.
Sektor:
personale, sundhed
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Kønsopdelte fokusgrupper
Da Integrationsministeriet skulle udforme en pjece, der informerer faktuelt om helbredsmæssige risici, når nærtbeslægtede – f.eks. fætre og kusiner - får børn sammen, opdelte Integrationsministeriet fokusgrupperne på køn. Kønsopdelingen i fokusgrupperne blev valgt, fordi problemstillingen tilhører privatsfæren og derfor generelt kan være problematisk at tale om, og særligt problematisk mellem kvinder og mænd. Ved at opdele fokusgrupperne på køn, mente man at kunne få en mere nuanceret respons fra målgruppen.
Sektor:
flygtninge og indvandrere, socialområdet
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Vold og tabu
Ligestillingsafdelingen identificerede i kampagnen om vold mod kvinder: ”Bryd tavsheden” at den store barriere var det tabu, der er blandt mange mennesker – både kvinder og mænd - overfor vold i hjemmet. Kampagnen spillede på selve denne barriere og på tabuet ved at opfordre til, at tavsheden brydes, også af mennesker rundt om de berørte kvinder.
Sektor:
socialområdet, sundhed
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Piger som skytsengle
Rådet for Større Færdselssikkerhed, har gennemført en kampagne mod spirituskørsel. Barrieren var her at få de unge mænd til at lytte til det upopulære og opdragende påbud om at holde op med at køre bil, når de var påvirkede af alkohol. Løsningen blev en kampagne for ”skytsengle”, hvor pigerne skulle tage fat i drengene – være deres ”skytsengle”, og sørge for at de ikke kørte bil i beruset tilstand. Den kampagne blev af nogle opfattet som kønsstereotyp, fordi den fastholder pigerne i ”den gamle rolle” som ansvarlige og fornuftige.
Sektor:
børn og unge, trafik og transport
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Køb en ligestillingsmærket bil – mest til kvinder
Sverige har indført ligestillingsmærkning til produkter og den mærkning ansøgte en bilproducent om at få. Det drejede sig om små biler – øjensyn-ligt primært til kvinder, som kunne være en hjælp i hverdagen til afhentning af børn, hurtige indkøb og nem parkering. Men bilerne kunne ikke opnå ligestillingsmærkning. Begrundelsen lød, at selv om bilfabrikanten havde tænkt køn ind i produktet og markedsføringen, og selv om små biler ramte kvinder som en præcis målgruppe, ville en ligestillingsmærkning have bekræftet nogle faste kønsroller, som ikke ville medvirke til, men tværtimod modarbejde ligestilling mellem kvinder og mænd.
Sektor:
trafik og transport
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Ligeløn og modarbejde kønsopdelt arbejdsmarked
Beskæftigelsesministeriet har forankret deres kønsmainstreamingarbejde i en konkret ligestillingspolitik og i ligestillingspolitiske målsætninger på resortområdet. De fleste andre offentlige instanser har ikke på samme måde en tæt sammenhæng mellem arbejde i resort og en ligestillingspolitik på resortområdet. Beskæftigelsesministeriets ligestillingspolitiske mål er at modarbejde det kønsopdelte arbejdsmarked og sikre ligeløn.
Sektor:
beskæftigelse, personale
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Undervisning om unge og vold
Både drenge og piger kan blive udsat for vold eller selv udøve den. Men kønnet gør en forskel. Fx udsættes piger hyppigst for vold af en kæreste, en forælder eller en anden, de kender. Størstedelen af drengene udsættes derimod for vold fra nogen, de ikke kender i forvejen. Sådanne forskelle er vigtige at kende, hvis man effektivt vil forebygge vold.
Sektor:
børn og unge, socialområdet
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Ældre og el
Elektricitetsrådet har lavet en målrettet kampagne til ældre kvinder om deres brug af el-apparater. Man brugte primært netværkskommunikation på grund målgruppens behov for dialog og mundtlig bekræftelse af budskabet. Efterfølgende kan det konstateres, at antallet af ældre kvinder, der omkommer ved elbrande er faldende.
Sektor:
erhverv, socialområdet, ældre
Værktøj:
kampagner, data
Geografi:
dansk
læs mere >

Kampagne om gør-det-selv elarbejde
Målrettet kommunikation til forbrugere er kommunikation til kvinder og mænd. Elektricitetsrådet har lavet to forskellige kampagner om sikkert gør-det-selv elarbejde i hjemmet – en til kvinder og en til mænd. Det har man gjort, fordi en forundersøgelse viste, at kvinder og mænd laver forskellige typer elarbejde og ønsker information om emnet på forskellig vis.
Sektor:
brandsikkerhed, bolig og byudvikling, kultur og fritid
Værktøj:
kampagner, data
Geografi:
dansk
læs mere >

Pas på safterne – en kampagne om køkkenhygiejne
”Hvordan får man befolkningen til at forbedre deres køkkenhygiejne, således at de kan undgå at blive smittet med campylobaktorbakterier”, er et spørgsmål Fødevaredirektoratet har stillet sig selv. Svaret på spørgsmålet blev kampagnen ”Pas på safterne”, som var en meget målrettet kampagne til unge mænd i alderen 18-29 år, som undersøgelser viste var den gruppe, der primært blev ramt af infektionen. Kampagnen havde et meget direkte sprogbrug og utraditionelle formidlingsmetoder, og den resulterede i et fald i antallet af smittede i målgruppen i perioden, hvor kampagnen kørte.
Sektor:
børn og unge, fødevare, sundhed
Værktøj:
kampagner, data
Geografi:
dansk
læs mere >

Brandfare og engangsgrill
Beredskabsstyrelsen har lavet en kampagne om brandsikkerhed i forhold til brug af engangsgrill. I kampagnen har man meget bevidst spillet på målgruppens køn – mændene, da det primært er unge familiefædre og deres børn, der kommer til skade. Målgruppen har været bestemmende for kampagnens form, som har fået mange positive tilbagemeldinger.
Sektor:
brandsikkerhed, kultur og fritid, sundhed
Værktøj:
kampagner, data
Geografi:
dansk
læs mere >

Undgå brand i hjemmet
Beredskabsstyrelsen har lavet en kampagne om brandsikkerhed i forhold til dødsbrande i eget hjem. I kampagnen har man meget bevidst spillet på målgruppens køn – kvinderne, da det primært er ældre kvinder over 65, der omkommer. Målgruppen har været bestemmende for kampagnens form, i og med det for eksempel er en rollemodel i form af en handlekraftig ældre kvinde, der formidler budskabet til målgruppen i kampagnevideoen.
Sektor:
brandsikkerhed, sundhed, ældre
Værktøj:
kampagner, data
Geografi:
dansk
læs mere >

Kønskrænkende adfærd i forsvaret
En intern undersøgelse har vist, at kønskrænkende adfærd er et stort problem for kvinder i forsvaret. Det har medført en informationskampagne, der retter sig både til ansatte i forsvaret og til offentligheden. Kampagnen skal informere om kønskrænkende adfærd og har haft fokus på hvordan man rådgiver og informerer i forhold til et tabubelagt emne med mange forskellige aktører.
Sektor:
forsvar, personale
Værktøj:
kampagner, data
Geografi:
dansk
læs mere >

Kommunikationsprojekt på Forskningscenter Risø
Forskningscenter Risø har ved at integrere et ligestillingsperspektiv udviklet sin kommunikationsindsats i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere. Dette har medført at man nu opererer med fire modeltyper, som har forskellige måder at opfatte og tale om Forskningscenter Risø og dets kommunikation på. Og kommunikationen opfattes ofte forskelligt af kvinder og mænd.
Sektor:
personale, videnskab og teknologi
Værktøj:
kampagner, data
Geografi:
dansk
læs mere >

Nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked, Arbejdsformidlingen - Vejle
Det kønsopdelte arbejdsmarked har bidt sig godt fast. Til trods for det, har arbejdsformidlingen i Vejle haft gode resultater med at henvise både kvinder og mænd til utraditionelle arbejdsområder. Det har f.eks. resulteret i at 12 % mod før 0 % kvinder er blevet henvist til lagerområdet – og heraf har 60 % fået arbejde. De gode resultater er opnået ved at sætte fokus på kønsopdelt statistik og ved at ændre arbejdsrutinerne på arbejdsformidlingen i forhold til, hvordan de arbejdssøgendes kompetencer registreres.
Sektor:
beskæftigelse
Værktøj:
kampagner, data
Geografi:
dansk
læs mere >

Brug for alle unge – en kampagne fra Integrationsministeriet
Med kampagnen ”brug for alle unge” sætter Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fokus på unge drenge og pigers valg af uddannelse og muligheder for senere at få arbejde. Målet er at alle unge skal have et job, og vejen til at nå målet er at tage udgangspunkt i de unges virkelighed og lave forskellige tiltag for unge drenge og unge piger. Rollemodeller, praktikpladser, konsulentbistand til skolevejledere og pigeklubber er nogle af de konkrete tiltag.
Sektor:
børn og unge, flygtninge og indvandrere
Værktøj:
kampagner, data
Geografi:
dansk
læs mere >

AF-Vestsjælland udfordrer strukturproblemer gennem en kønsbevidst arbejdsmarkedspolitisk indsats
Siden 1999 har Arbejdsformidlingen i Vestsjælland (AF) systematisk og målrettet arbejdet med implementering af kønsmainstreamingstrategien i den arbejdsmarkedspolitiske indsats og den interne kompetence- og organisationsudvikling. Arbejdet blev igangsat og har været understøttet hele vejen af ledelsen i AF og det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), der består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, kommuner og amt. Kønsligestilling er det overordnede fokusområde, men siden 2002 har etnicitet været en integreret del af mainstreamingstrategien. En strukturanalyse fra maj 2004 viser resultaterne af arbejdet med kønsmainstreaming.
Sektor:
beskæftigelse
Værktøj:
kampagner, data
Geografi:
dansk
læs mere >

Projekt på Nationalmuseet om køn og ligestilling
Det tværfaglige tema ´køn og ligestilling´ som Nationalmuseets skoletjeneste satte fokus på i projektet ”Lige – hvad for noget?”, satte spot på en ny måde at gå til de kendte fag i skolen på, samt stillede spørgsmålstegn ved den måde historien fortælles. Projektet var rettet mod folkeskolens ældste klasser og gymnasiet, og var en stor succes. Temaet køn og ligestilling er blevet et permanent tilbud i skoletjenesten.
Sektor:
børn og unge, kultur og fritid, undervisning
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Aktivering for irakiske kvinder
Med udgangspunkt i at mange irakiske kvinder og mænd har forskellige livssituationer, har Ringkøbing Kommune ved at rette fokus mod primært de irakiske kvinder haft succes med at hjælpe den enkelte kvinde til at få skabt et netværk og til at få ekstra viden om og indsigt i danske forhold. Dette anses for at være til gavn for en videre integrationsproces.
Sektor:
beskæftigelse, flygtninge og indvandrere
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Mødregruppe for indvandrerkvinder – og legestue for børnene
Børnene skal passes og kvinderne lære dansk - på samme tid. Disse to ting har Silkeborg Kommune kombineret i et projekt, hvor kvinder med en anden etnisk baggrund end dansk får mulighed for at lære det danske sprog og mere om det danske samfund, samtidig med at børnene aktiveres i en legestue.
Sektor:
børn og unge, flygtninge og indvandrere
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Kampen om de gode medarbejdere
Lyngby-Taarbæk Kommune har sat sig for at opnå mere kønsblandede arbejdspladser samt at undgå (u)bevidst forskelsbehandling ved ansættelse af nye medarbejdere. Man har rettet fokus mod kommunens rekruttering, hvilket har resulteret i en modernisering af flere af kommunens stillingsannoncer samt at flere medarbejdere er blevet ansat i ikke-traditionelle jobs i forhold til deres køn.
Sektor:
beskæftigelse, personale
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Forsvarets Personeludviklings- og bedømmelsessystem
Forsvarskommandoen har stillet spørgsmålet: ”Hvordan sikres begge køns karrieremuligheder i Forsvaret?”. Ved at mainstreame Forsvarets Personeludviklings- og bedømmelsessystem har Forsvaret integreret et fokus på kønsspecifikke kompetencer for at sikre, at systemet hverken diskriminerer mænd eller kvinder.
Sektor:
beskæftigelse, forsvar, personale
Værktøj:
kampagner
Geografi:
dansk
læs mere >

Eksempler kampagner