Det Internationale ligestillingsarbejde i FN finder hovedsageligt sted under den årlige generalforsamling, i Kvindekommissionens årlige mødesamling og under FN’s Verdenskvindekonferencer, hvoraf der indtil nu har været afholdt fire (Mexico 1975, København 1980, Nairobi 1985 og Beijing 1995). Som opfølgning på sidstnævnte gennemførtes en særlig samling af FN’s generalforsamling i 2000 (Beijing + 5).

Udenrigsministeriet er ansvarlig for ligestillingsarbejdet i FN. Ligestillingsafdelingen deltager i delegationen til Kvindekommissionens samlinger og en repræsentant for Kvinderådet deltager som rådgiver.

Det Internationale Ligestillingsudvalg orienteres om forløbet og får tilsendt relevant materiale.

Beretninger og andet materiale kan findes på udenrigsministeriets hjemmeside.

Der henvises desuden til FN’s hjemmeside:
www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/index.html hvor man bl.a. kan finde CEDAW-konventionen, tillægsprotokollen til CEDAW samt en klageformular.

FN's generalforsamling
Dagsordenen for FN’s generalforsamling indeholder normalt to selvstændige punkter, der vedrører ligestilling: "fremme af kvinders stilling” og ”opfølgning på FN’s Verdenskvindekonferencer".

EU-formandskabet taler på medlemslandenes vegne. Forinden har EU-landene haft mulighed for at præge indlægget. Debatten under samlingen finder normalt sted på baggrund af en beretning fra Generalsekretæren. Beretningen fokuserer traditionelt på: ”Forbedring af kvinders stilling i FN-sekretariatet”, ”Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder” og ”Traditionelle skikke med skadevirkninger for kvinders og pigers sundhed”(lemlæstende kvindelig omskæring). Der fremsættes normalt forslag til resolutioner om emnerne, som efter forhandlinger om indholdet og vedtagelse i udvalget vedtages endeligt i plenarforsamlingen.

FN’s Kvindekommissionen
FN’s Kvindekommission (Commission on the Status of Women – CSW) blev dannet i 1946 som en kommission under Det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC). Den fik til opgave at forberede rapporter til ECOSOC i sager, der vedrørte fremme af kvinders rettigheder på politiske, økonomiske, sociale og uddannelsesmæssige områder og at fremlægge anbefalinger til ECOSOC om problemer vedrørende kvinders rettigheder, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed. Kommissionen har fungeret som forberedende komité for Verdenskvindekonferencerne og i 1995 blev det besluttet, at Kommissionen tillige skulle spille en central rolle i overvågningen af opfølgningen af ”Platform for Action”, som blev vedtaget på den
4. Verdenskvindekonference i Beijing. Forberedelserne til og opfølgningen af Beijing + 5 blev ligeledes lagt i hænderne på Kvindekommissionen.

Kommissionen har 45 medlemmer. Danmark er medlem af Kommissionen for perioden (2000-2004). Island overtager medlemsskabet efter Danmark. De nordiske lande er normalt repræsenteret med ét medlem.

Kvindekommissionen udarbejdede i 2001 en arbejdsplan for perioden indtil 2006. Arbejdsplanen, der blev godkendt af ECOSOC, sikrer, at Kvindekommissionen i opfølgning af Beijing-konferencen og Beijing + 5 får gennemgået samtlige vigtige emner i slutdokumenterne. Kommissionens beslutninger forelægges ECOSOC til endelig vedtagelse (Arbejdsprogrammet kan findes under Kvindekommissionen her på hjemmesiden).

Verdenskvindekonferencerne
De fire Verdenskvindekonferencer ”Ligestilling, udvikling og fred” samt opfølgnings-konferencen Beijing + 5 har alle haft en lang forberedelsesproces i FN-systemet. I Danmark har skiftende regeringer gjort meget ud af at inddrage så mange som muligt i forberedelsesarbejdet. Gangen i arbejdet har ved de seneste konferencer været, at der omkring et år før konferencens afholdelse er nedsat en forberedende regeringskomite med det formål at gennemgå konferencernes baggrundspapirer samt drøfte danske holdninger til udkast til slutdokumenterne.

Forud for Beijing-konferencen var daværende socialminister Karen Jespersen formand for regeringskomiteen og siden også formand for delegationen. Under forberedelserne til Beijing+5 var formandskabet lagt i hænderne på chefen for Udenrigsministeriets Sydgruppe, medens daværende ligestillingsminister Jytte Andersen var delegationschef ved samlingen i New York.

Medlemmer af de forberedende komitéer har været formanden for Det Internationale Ligestillingsudvalg, repræsentanter for kvindeorganisationer i Grønland og Færøerne, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for de større kvindeorganisationer og for mandebevægelsen samt embedsmænd fra Udenrigsministeriet, Arbejdsministeriet og Ligestillingsafdelingen. I delegationen til selve konferencerne var tillige Folketinget repræsenteret ved medlemmer fra alle partier.

Forud for konferencerne blev der udarbejdet en instruktion (- et forhandlingsmandat) for delegationen, som efter godkendelse i regeringen blev forelagt i Udenrigspolitisk Nævn.

FN’s verdenskvindekonferencer er med til at sætte ligestilling på den internationale dagsorden, men også i det nationale ligestillingsarbejde har verdenskvindekonferencerne betydning. Det var således som en opfølgning på anbefalingerne fra den 4. Verdenskvindekonference i Beijing om mainstreaming og styrkelse af de institutionelle rammer for ligestillingsarbejdet, at Statsministeren besluttede sig for at nedsætte et udvalg, hvis arbejde førte til omstruktureringerne af ligestillingsarbejdet i Danmark.

Der arbejdes også med internationale ligestillingsspørgsmål under andre verdenskonferencer, fordi kvinders rettigheder har relevans i dem alle. Ved Den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling i Kairo og under Kairo + 5 i 1999 var spørgsmålet om kvinders reproduktive og seksuelle sundhed og rettigheder især et kardinalpunkt fordi disse rettigheder har en afgørende indflydelse på den demografiske udvikling.

CEDAW
Danmark ratificerede FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder (Convention on the Elimination of all forms of Discrimination Against Women) i 1983. Konventionen giver kvinder en række grundlæggende rettigheder på det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske område.

De lande, som har ratificeret CEDAW skal hvert 4. år indgive en rapport til CEDAW komitéen om implementeringen af CEDAW. Danmark indleverede sin 5. periodiske rapport i maj 2000.

Danmarks 4. og 5. rapport blev eksamineret under CEDAW komitéens samling i juni 2002. Danmarks 3. periodiske rapport (’89-’92), blev eksamineret i januar 1997 (For yderligere oplysning se under CEDAW-linket).

Danmark ratificerede den valgfri protokol til CEDAW i maj 2000, som det 3 land. Den valgfri protokol giver CEDAW-komittéen en mulighed for at behandle klager fra kvinder over, at deres rettigheder efter CEDAW er krænket. På baggrund af indhentede oplysninger afgiver komitéen en udtalelse, og komitéen har ligeledes mulighed for at foretage en undersøgelse af forholdene i det indklagede land. Den valgfri protokol giver altså ikke mulighed for en egentlig domstolsprøvelse af klagen.