Forside | Nyhedsoversigt | Links | Kontakt | Presse | English   Søg |
Ministeren Om ministeriet Indsatsområder Internationalt Lovgivning Publikationer Statistik
 
   
Europarådet
Europarådet blev oprettet i 1949 med det hovedformål at fremme demokrati og respekt for menneskerettigheder. Europarådet har i dag 47 medlemslande.

Den europæiske menneskerettighedskonvention er fundamental for arbejdet i Europarådet. I løbet af årene er Europarådet kommet til at beskæftige sig med meget mere end menneskerettigheder. Det drejer sig for eksempel om sociale rettigheder, lokalt demokrati, naturbeskyttelse, kultur, ungdomsforhold – og ligestilling af kvinder og mænd.

Ministerkomiteen er det overordnede besluttende organ i Europarådet. Det består af udenrigsministre fra medlemslandene. Til daglig varetages opgaverne af Stedfortræderkomiteen, dvs. af ambassadørerne fra medlemslandene.

Derudover er der omkring 100 styrings- og ekspertkomiteer, der dækker alle Europarådets hovedaktiviteter. Europarådet har en styringskomite for lige muligheder for kvinder og mænd (CDEG). Ligestillingsministeriet er medlem af komiteen og deltager i de halvårlige møder.

CDEG har sit eget sekretariat i menneskerettighedsafdelingen. Sekretariatet betjener komiteen og står for at opdatere hjemmesiden om ligestilling. På hjemmesiden bliver alle CDEGs dokumenter om ligestilling offentliggjort.
   
Links
 
Ligestillingsafdelingen • Stormgade 2-6 • 1470 København K • Danmark • Tlf.: 2268 8565 • lige@lige.dk