Guide til hvordan kommuner og regioner nedsætter råd, nævn og udvalg i overensstemmelse med ligestillingsloven
I maj 2006 vedtog folketinget en ændring af ligestillingsloven som betyder, at kommuner og regioner skal sikre, at der indstilles lige mange kvinder og mænd til poster i råd, nævn, udvalg mv. Loven trådte i kraft umiddelbart efter vedtagelsen.
I forvejen findes der i ligestillingsloven fra år 2000 en generel forpligtelse for offentlige myndigheder til, at kommuner og regioner, inden for deres område, skal arbejde for ligestilling i al planlægning og forvaltning.
Guiden forklarer, hvilke råd, nævn og udvalg, der er omfattet af lovændringen, og hvordan I skal gøre, når der skal nedsættes et råd, nævn eller udvalg, så det sker i overensstemmelse med ligestillingsloven.
Læs guiden
her (PDF-fil: 40 kb).