Forside | Nyhedsoversigt | Links | Kontakt | Presse | English   Søg |
Ministeren Om ministeriet Indsatsområder Internationalt Lovgivning Publikationer Statistik
 
   
EU-formandskab 2012
EU har løbende fungeret som drivkraft i indsatsen for at forbedre ligestillingen mellem kvinder og mænd i de europæiske lande – også i Danmark, hvor ligestillings- og ligebehandlingsdirektiverne ligger til grund for en stor del af den danske lovgivning på området.
Europa-Kommissionen har med deres årlige rapporter og flerårige handlingsplaner bidraget til at sætte en række centrale indsatsområder på den europæiske dagsorden, ligesom det mellemstatslige samarbejde om udveksling af gode erfaringer har bidraget til at udvikle stærke nationale metoder og instrumenter til at fremme kvinders og mænds lige muligheder.

Der er opnået en række gode resultater i EU og medlemslandene, herunder ikke mindst i forhold til sikring af kvinders og mænds rettigheder og anti-diskrimination, men også i forhold til at fremme kvinders og mænds lige muligheder på arbejdsmarkedet, i uddannelse, mv.

Det danske formandskab vil i det første halvår af 2012 sikre, at ligestilling fortsat prioriteres højt i det europæiske samarbejde, og at der fortsat sker fremskridt på området.

Ligestillingsministeren har følgende prioriteter på ligestillingsområdet:

  1. Ligestillingsministeren vil sikre, at ministrene får lejlighed til at drøfte ligestilling på ministerrådsmødet den 17. februar. Drøftelsen har til formål at starte en debat om hvordan man kan fremme andelen af kvinder i bestyrelser på europæisk niveau.

  2. Som led i opfølgningen på FN’s Beijing handlingsprogram, sætter det danske formandskab fokus på, hvordan EU og medlemslandene fremover kan sikre et stærkt ligestillingsperspektiv i forbindelse med håndteringen af klimaforandringer.

  3. Ligestillingsministeriet vil bidrage til, at EU fortsat fungerer som drivkraft i det globale ligestillingsarbejde i forbindelse med forhandlingerne i FN’s Kvindekommission i februar/marts i New York.

  4. Ligestillingsministeren vil sætte fokus på pigers og drenges uddannelsesvalg for at styrke drenges deltagelse i uddannelsessystemet og for at få flere kvinder i de naturvidenskabelige og tekniske fag.


Under formandskabet vil der desuden blive sat fokus på mænds sundhed samt initiativer til at styrke indsatsen mod menneskehandel i EU.

Det danske formandskab vil, som led i gennemførelsen af formandskabet, samarbejde tæt med Europa-Kommissionen og Det Europæiske Ligestillingsinstitut. Samtidig ønsker ligestillingsminister Manu Sareen at sikre et godt samarbejde med de danske aktører på ligestillingsområdet, og der vil derfor blive holdt møder for NGO’er, myndigheder mv., der arbejder med ligestilling i Danmark og internationalt, for at sikre koordination og synergi mellem de forskellige aktiviteter under formandskabet.

Læs mere om Europa-kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 her.
   
Officiel EU-hjemmeside
Læs mere på den officielle danske formandskabs hjemmeside
Trio-deklaration
Læs Polen, Cypern og Danmarks trio-deklaration her.
Dansk EPSCO-program
Læs den danske beskæftigelses-, social- og ligestillingspolitik under det danske EU-formandskab 2012 her.
 
Ligestillingsafdelingen • Stormgade 2-6 • 1470 København K • Danmark • Tlf.: 2268 8565 • lige@lige.dk