|
I september 2004 blev en privat virksomhed af Ligestillingsnævnet dømt til at betale et beløb svarende til forskellen på den løn, der var udbetalt til klageren, og den løn, der har været udbetalt til hendes mandlige kollegaer, svarende til 35 kr. for hver time klager har arbejdet for indklagede, da nævnet havde fundet, at indklagede havde udøvet forskelsbehandling i strid med ligelønsloven.
Da den indklagede virksomhed ikke betalte det idømte beløb, blev sagen indbragt for domstolene.
Retten i Horsens kom til samme resultat som Ligestillingsnævnet. Dommen blev anket til Vestre Landsret, der stadfæstede byrettens dom.
|