Forside | Nyhedsoversigt | Publikationer | Links | Kontakt | English Søg |
Ministeren Ministeriet Indsatsområder Internationalt Lovgivning Statistik
 
   
Så brug dog de dygtige kvinder i erhvervslivet

26-04-2006

Der er brug for kvinder i bestyrelserne i det private erhvervsliv. Mere end 90 ud af 100 bestyrelsesmedlemmer er mænd, og det er ganske simpelt ikke godt nok. Hverken for virksomhederne, som risikerer at gå glip af de gode hoveder eller for de dygtige og ambitiøse kvinder, der gerne vil være med til at sætte dagsordenen i dansk erhvervsliv.

Hvis Danmark for alvor skal kunne begå sig i den globale konkurrence, så skal vi blive bedre til at bruge hele talentmassen. Og det betyder også, at der skal være både kvinder og mænd i bestyrelserne. Det er bestyrelserne selv, der skal tage fat på arbejdet. Hvis bestyrelserne virkelig vil, så er jeg sikker på, at de også kan finde de dygtigste personer til jobbet. De skal bare huske at rekruttere kandidaterne blandt både kvinder og mænd.

Kvinder skal selvfølgelig vælges på lige vilkår med mænd. Man skal aldrig gå på kompromis med kompetencerne. Jeg er klart modstander af særbehandling. Det er der nemlig slet ingen grund til. Det kræver vilje og dygtighed at deltage i bestyrelsesarbejdet. Og det har både kvinder og mænd. Jeg vil bare være sikker på, at de også får lige muligheder til at bruge den vilje og den dygtighed.

Minister for ligestiling har bedt to af sværvægterne i dansk erhvervsliv med stor erfaring fra bestyrelsesarbejde og topledelse om at give hver deres bud på, hvordan der kommer flere kvinder i bestyrelseslokalerne.

Det er der kommer to spændende interviews ud af. Læs hvorfor Palle Marcus er sikker på, at antallet af kvinder i bestyrelser stiger af sig selv, når kvinder selv vælger at blive topledere og læs hvorfor Susanne Larsens mener, at et mål om 40 pct. kvinder i bestyrelserne inden for de næste to år er realistisk.

Læs interview med Susanne Larsen her
Læs interview med Palle Marcus her

   
http://www.lige.dk/koensmainstreaming.asp
http://fatherhood.social.dk/
 
Ligestillingsafdelingen • Stormgade 2-6 • 1470 København K • Danmark • Tlf.: 2268 8565 • lige@lige.dk