| |
|
|
|
Kvinder i ledelse er guld værd
24-02-2005
Kvinder er guld værd for bundlinien. Den 24. februar 2005 præsenterede ligestillingsminister Eva Kjer Hansen en ny analyse, der viser, at virksomheder, der har kvinder i ledelsen, klarer sig signifikant bedre end deres mandsdominerede konkurrenter.
Det er konklusionen i rapporten ”Til gavn for bundlinien - Forbedrer kvinder i topledelse og bestyrelse danske virksomheders bundlinie?” som professor Nina Smith, Nationaløkonomisk Institut på Handelshøj-skolen i Århus, har udarbejdet for ligestillingsministeren. Se Nina Smith´s præsentation fra pressemødet her: http://www.asb.dk/departments/nat/staff/academic/nina.htm
Rapporten er udarbejdet som en del af indsatsen for at få flere kvinder i ledelse.
”Det er helt nye tal, vi her præsenteres for – baseret på et unikt data-materiale. Som minister for ligestilling er jeg mere end tilfreds med, at vi nu har dokumentation for, at det økonomisk kan betale sig at ansætte kvindelige ledere. Også i kroner og øre. Jeg håber, at både kvinder og erhvervslivet vil lade sig inspirere af det nye input. Det vil være en gevinst for begge parter – og for ligestillingen,” siger ligestillingsminister Eva Kjer Hansen.
Fra 1993 til 2001 er antallet af kvinder i ledelserne omtrent fordoblet. Den udvikling gavner danske virksomheders økonomiske resultater, for virksomheder med kvinder på direktionsgangen og i ledelsen har en signifikant bedre bundlinie.
En dansk virksomhed med en kvinde som administrerende direktør har i gennemsnit en bruttoavance på 38 %, hvorimod en virksomhed ledet af en mand ligger på 34 %. En virksomhed med kvinder i topledelsen derimod ligger generelt 7 % -point over bruttoavancen hos en konkurrent uden kvindeligt islæt. Også resultatet efter skat i forhold til egenkapita-len forbedres af kvindelige ledere.
En væsentlig del af undersøgelsen har koncentreret sig om kausalitet. Man kunne forestille sig, at virksomheder, der klarer sig godt, har en tendens til at ansætte flere kvinder, også på ledelsesniveau. Konklusio-nen er, at det ikke er tilfældet. Der er ifølge analysen den sammenhæng, at kvindelige ledere har en direkte positiv effekt på bundlinien.
For yderligere oplysninger:
Vibeke Abel, afdelingschef: 33 92 33 11
Line Grove Hermansen, pressesekretær: 33 92 47 49 / 40 70 69
På baggrund af rapporten har Nina Smith udarbejdet en kortere version. Læs den her.
Læs hele rapporten 'Til gavn for bundlinien' her.
|
 |
|
|
|
|
|
|