Forside | Nyhedsoversigt | Publikationer | Links | Kontakt | English Søg |
Ministeren Ministeriet Indsatsområder Internationalt Lovgivning Statistik
 
   
Myter og fakta om vold mod kvinder - en konference på FN’s internationale dag mod vold mod kvinder

Minister for Ligestilling Eva Kjer Hansen har i samarbejde med Det Nationale Voldsobservatorium arrangeret en konference om mænds vold mod kvinder

25-10-2004

INVITATION


Hvordan ser det typiske voldsoffer ud og hvem er det der slår? Og hvad gøres der for at støtte ofret og bryde voldscirklen?

Dette vil blive klarlagt på en konference, som Minister for Ligestilling Eva Kjer Hansen i samarbejde med Det Nationale Voldsobservatorium har arrangeret:


Torsdag den 25. november 2004 kl. 13-18
Eigtveds Pakhus, København



Vold mod kvinder er ikke længere et tabu i Danmark, og med regeringens handlingsplan fra 2002 er man nået langt med at bekæmpe volden og gøre den synlig. Alligevel har der manglet en række brikker når det kom til, hvem der egentlig udsættes for vold, omfanget af volden mod kvinder og hvem der udøver vold. Vi har også manglet en oversigt over volden, så vi over tid kan se hvordan volden udvikler sig – bliver den grovere, er der flere der anmelder vold osv.

På konferencen den 25. november gøres der op med myterne og der sættes tal på volden!

Statens Institut for Folkesundhed har for ministeren for ligestilling udarbejdet en rapport, som samler alt hvad der er af viden om volden, dens ofre, dens udøvere og de mange initiativer der er sat i gang for at forebygge vold, støtte ofrene og bryde voldscirklen. En række nationale såvel som internationale eksperter vil kommentere rapporten og der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål og få uddybet det store datamateriale.

Foruden lanceringen af rapporten vil der blive vist en ny dokumentarfilm som beskriver voldens ofre og hvordan de er kommet videre med deres liv.

Tilmelding senest fredag den 19. november 2004. Lisbeth Slatcher email: kvr@kvinderaad.dk tlf: 3312 8087

PROGRAM

13:00
Velkomst og introduktion til konferencen
Minister for Ligestilling Eva Kjer Hansen

13:10
Vold mod kvinder i nationalt perspektiv
Introduktion til Det Nationale Voldsobservatorium - et dansk ekspertnetværk, der arbejder mod vold mod kvinder.
Randi Theil Nielsen, Kvinderådet og Det Nationale Voldsobservatorium.

13:20
Vold mod kvinder i europæisk perspektiv
Hvordan bruges EU’s indikatorer om vold mod kvinder?
Louisella Pavan-Woolfe, EU Kommissionen.

13:35
Ny statistisk undersøgelse: Fakta om voldsoffer og -udøver
Fremlæggelse af hovedresultaterne fra den ny rapport om vold mod kvinder i Danmark og diskussion af brugen af de fremlagte indikatorer på volden.
Læge Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed.

13:50
Den ny rapports betydning i Europa
En europæisk respons på den nye danske undersøgelse og præsentation af Det Europæiske Voldsobservatorium.
Colette Detroy, The European Observatory on Violence against Women.

14:00
Kaffepause

14:20
Lancering af ny database om vold mod kvinder
Fremlæggelse af den ny databases idé, resultater og fremtidige brug.
Marie Kruse, økonom og forskningsassistent ved Statens Institut for Folkesundhed.

14:45
Fortolkning af data om vold mod kvinder
Hvordan kan statistiske data fortolkes og sammenlignes i undersøgelser af vold mod kvinder?
Flemming Balvig, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

15:00
De Stærke Kvinder, Film om vold mod kvinder
Filmen er produceret for Netværk af Kvinder udsat for vold af Susie Weinold, Congo Film.
Filmintroduktion ved Birgitte Loiborg, Netværk af kvinder udsat for vold

15:30
Pause med let anretning

15:55
Paneloplæg og debat om voldsofret og indsatser for ofret
Oplægsholderne i panelet beskæftiger sig med tilbud til voldsramte kvinder:
  • Hanne Lilholt Behrens, temaleder VFC socialt udsatte.
  • Birgitte Loiborg, Formand Netværk for kvinder udsat for vold.
  • Jytte Mejnholt, Landsorganisationen for kvindekrisecentre (LOKK).
  • Ole Pass, socialdirektør i Rødovre kommune.

Mulighed for spørgsmål og kommentarer fra salen.

16:55
Paneloplæg og debat om voldsudøveren og indsatser for udøveren
Oplægsholderne i panelet beskæftiger sig med tilbud til voldsudøvere:
  • Ole Tofte, Alternativ til vold (ATV).
  • Henrik Munkholm, Manderådgivningen i Ålborg.
  • Helle Øbo Petersen, Dialog mod Vold, Askovgården.

Mulighed for spørgsmål og kommentarer fra salen.

17:50
Afrunding af konferencen
Vibeke Abel, afdelingschef i Ligestillingsafdelingen.

Ordstyrer Hanne Fokdal Barnekow




Læs programmet i Word
   
http://www.lige.dk/koensmainstreaming.asp
http://fatherhood.social.dk/
 
Ligestillingsafdelingen • Stormgade 2-6 • 1470 København K • Danmark • Tlf.: 2268 8565 • lige@lige.dk